Fyldninger
Fyldninger
Et cariesangreb eller “et hul i en tand” opstår, når bestemte bakteriearter fra mundhulen har ligget i nær kontakt med tanden i en længere periode. Når disse bakterierne får tilført sukker, producerer de syre, som opløser tanden, hvorved et hul dannes.
Cariesangreb opdeles i 3 grader alt efter dets udbredelse. Små overfladiske cariesangreb kan observeres og følges nøje ved grundig tandbørstning og tandtråd, kliniske eftersyn og ved røntgenbilleder.
Mellemstore cariesangreb behandles med fyldninger og store cariesangreb behandles som oftes med en rodbehandling.
-
Sølvamalgamfyldninger
Ifølge retningslinjerne fra sundhedsstyrelsen, er det siden 2008 ikke længere tilladt at benytte sølvamalgam til fyldninger, bortset fra i enkelte tilfælde. Dette er besluttet af sundhedsstyrelsen for at nedsætte brugen af kviksølv.
Der er ingen videnskabelige undersøgelser eller sundhedsrisiko ved at have sølvamalgamfyldninger. Vi begynder derfor ikke at udskifte dine gamle fyldninger, medmindre der en anden indikation herfor.
En væsentlig ulempe ved sølvamalgam fyldningerne er, at materiale udvider sig og trækker sig sammen i takt med skiftende temperaturer i mundhulen. Med tiden vil der opstå træthed i emaljen og der er stor risiko for, at tanden danner revner og derved knækker.
-
Plastfyldninger
Hos Hellerup Tandlæge bruges plast til stort set alle typer cariesangreb, men ved store destruktioner kan det blive nødvendigt med en krone. Vi vil altid give dig et bud på, hvilket materiale der er bedst i lige præcis dit tilfælde.
De plastmaterialer vi bruger i dag har så gode egenskaber at vi kan gøre dem næsten usynlige, så du ikke kan se forskel på fyldningen og den rigtige tand. Plasten har den gode egenskab at vi kan lime fyldningen til tanden. Plastens limende effekt har også en hæmmende virkning på revnedannelse i tænderne.